fbpx

Glemt detaljer?

Mine overbevisninger

Dagens danmark byder på masser af velmenende slanketips, sundhedsguider og gode råd

DAGENS DANMARK BYDER PÅ MASSER AF VELMENENDE SLANKETIPS, SUNDHEDSGUIDER OG GODE RÅD

Vi bliver bombarderet med artikler og informationer om sundhed, sund mad, træning, forbrænding og meget mere.
Al den viden, som vi får på de sociale medier, kan ødelægge vores ønske om en sundere livsstil. Vi får mange flere informationer, end vi kan forholde os til.

Forvirringen bliver total, og det kan derfor virke uoverskueligt at handle på noget som helst.
Nogle mennesker finder selvfølgelig inspiration og bliver motiverede af de mange oplysninger - men størstedelen af os bliver påvirket i en negativ retning.

DERFOR skal vi tænke og handle anderledes.
​Vi skal ikke lade os påvirke af alle de informationer, men finde vores egne værdier og acceptere os selv.

Vi skal elske os selv - acceptere os selv.

Når vi kommer dertil, er vi kommet rigtig langt.

SUNDT FORHOLD TIL MAD

Det er vigtigt, at vi har det godt.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi spiser sund mad og passer på vores krop.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har rigtig godt af at spise masser af grøntsager og fuldkorn. Vi skal være tilbageholdende i forhold til slik og kage, ligesom turene på Mac D bør hører til sjældenhederne.

Vi skal ikke have forbudte madvarer.

SLUT MED FORBUDT.

- Vi skal nyde vores mad og deltage i sociale arrangementer.

- Vi skal spise, når vi er sultne og stoppe, når vi er mætte.

- Vi skal ikke blande os i, hvad andre spiser.
- Vi skal ikke spise på følelser.

 

SÅDAN TABER VI OS

SENSE er uden tvivl en nem vej til et varigt vægttab.

IKKE en slankekur - men en livsstilsændring der fungerer for langt de fleste mennesker og en livsstilsændring, der holder.

Lad os en gang for alle slå fast:
En kalorie er en kalorie - uanset hvor den kommer fra.

Hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder - så tager du på i vægt - det kan vi ikke ændre på.

For at tabe os skal vi ændre vores vaner - det er nemmere sagt end gjort - men vi finder vores egen vej - så holder det i længden.

KEEP IT SIMPLE

MOTION

Alle ved, at vi skal bevæge os og helst dyrke en eller anden form for motion.

Her gælder reglen: SÆT REALISTISKE MÅL.

Om motionen er styrketræning, spinning, svømning, løb, gåture eller havearbejde er ikke afgørende. Det skal bare være dit valg og for din egen skyld.
Bevægelse er lige så livsnødvendigt for os som ilt, mad og vand. Uden bevægelse vil kroppen falde sammen. Vi vil mangle livsvigtige stoffer i kroppen, som udelukkende produceres, når vi bevæger os.

Den bedste og mest effektive motion er den, der bliver gjort.

Så find på noget, du synes, der er sjovt :-)
​Det holder i længden.

SØVN

For at få succes med vores vægttab og vores efterfølgende vedligeholdelse af vægten, skal vi sove godt. Søvn er utrolig vigtigt, og skal på ingen måde undervurderes.

En af de store forhindringer for et varigt vægttab er mangel på energi - herunder mangel på søvn. Hvis ikke vi får søvn nok, er det sværere at tabe sig, og det øger ligeledes mængden af det farlige fedt omkring vores organer.

Mangel på søvn går ud over lysten til fysisk aktivitet, og samtidig øger det trangen til søde sager.

Viljestyrken bliver mindre, og præsentationsevnen bliver også dårligere.
​Humøret påvirkes ligeledes i den negative retning.

Gennemsnitlig sover de fleste omkring 7 timer, men søvnbehovet varierer fra person til person. Nogen har brug for mere end de 7 timer.

NÅR TVIVLEN RAMMER

JEG TROR IKKE PÅ:

- at forbud hjælper til varigt vægttab.

- der findes usunde mad.

- sukker er farligt

- vægttab handler om kulhydrater

- at antallet af måltider påvirker forbrændingen

- at man nødvendigvis taber sig af at ændre sin kost til alle de sunde madvarer.

Vi skal alle skabe vores egne værdier og finde friheden til at leve, som vi nu har lyst til.

Ikke noget er rigtig og forkert - hvis bare det føles rigtig for dig.

Gør det, der gør dig glad.
Vi behøver ikke være perfekte :-)

 

TOP